- Original Vintage & Army Fashion

Brandit Fashion Army Clothing

Brandit Fashion Army Clothing

Woolpower

Svenskproduceret vinterbeklædning af merinould. Woolpower har udviklet deres produkter i samarbejde med det norske og svenske militær og har derigennem udviklet en række geniale produkter af høj kvalitet. Udvalget rummer huer, luffer, sokker og undertøj af merinould. Vi har uldundertøj til mænd og kvinder. Du finder også elefanthuer til børn. Undertøjet spænder over det kraftige uldfrotté vinterundertøj, til det letvægtige helårsundertøj fra Lite-serien, som bl.a. kan bruges til aktiviteter med høj puls. Woolpower er syet i Sverige og produceret af mulesing-fri uld, under miljøvenlige forhold.

Viser 1 til 4

4 varer fundet

Viser 1 til 4

4 varer fundet

Mere om Woolpower

I Sverige, 450 kilometer nord for Stockholm, ligger Östersund. Her har de i århundreder kæmpet mod de strenge svenske vintre og er blevet eksperter udi varm vinterbeklædning. Her ligger Woolpower, en svenskejet fabrik, der syer varmt uldundertøj til deres kunder verden over. I samarbejde med det svenske og norske militær, udviklede Woolpower i 70’erne et materiale kaldet ”ullfrotté”. Uldfrotté var en revolution inden for undertøj på den tid, og er den dag i dag en favorit blandt soldater, håndværkere, slædekørere og vintersportsudøvere.

Uldfrotté er en blanding af avancerede kunststoffibre og naturlig merinould. Merinould er en uldtype der minder om almindelig uld, hvad angår egenskaber, men med den væsentlige forskel at det ikke klør og genere huden!

Merinould er perfekt til undertøj af en lang række årsager. Det varmer – selv når det vådt. Det lugter ikke, da det er naturligt bakteriebekæmpende. Det er svedtransporterende. Det afgiver varme når det bliver fugtigt og køler når huden bliver overvarm. Kunstfibrene tjener også en vigtig opgave. De øger slidstyrken, gør det nemmere at vaske (uldfrotté kan vaskes på 60 grader), og forkorter tørretiden.

Uldfrotté-materialet er designet sådan at tusindvis af små løkker af merinould vender mod huden. Herved skabes en masse små hulrum, og det er her at hudens varme fanges og den isolerende effekt opnås. Samtidig kan fugtig luft passere gennem materialet og væk fra huden. Den sved der dannes på huden, kommer i kontakt med de små løkker, som absorberer fugten og transportere den væk fra huden. Fugten transporteres ud til yderlaget, som primært består af kunstfibre. Her spredes fugten over materialets overflade, så det let kan fordampe. På den måde isoleres varme omkring kroppen, mens fugt og sved ledes bort, sådan at man undgår underafkøling.

Woolpowers smarte uldfrotté bruges i en stor del af deres undertøj, huer, sokker og luffer. Uldfrotté rørstrikkes og sættes sammen med et fåtal af syninger sådan at der mindst muligt der kan genere huden. Syningerne er i øvrigt flatlock-syninger, som kendes fra bl.a. sportstøj. Uldfrotté fås i forskellige typer der angiver hvor kraftigt materialet er. Den lette 200-serie egner sig godt som inderste lag, eller let mellemlag i milde temperature, mens 400-serien egner sig godt som mellemlag, eventuelt kombineret med 200-serien i streng kulde. Og endelig 600-serien der egner sig bedst i meget hård kulde, evt. kombineret med 200 og 400 indenunder.

Til de milde dage på året, eller til højt aktivitetsniveau om vinteren, har Woolpower udviklet LITE-serien. En række produkter der egner sig godt til brug året rundt. LITE-serien er undertøj der vægter svedtransport, hurtig tørretid og optimal temperatur.

Woolpower designer deres tøj med brugerens behov i centrum. Derfor er beklædningen spækket med anvendelige detaljer. F.eks. forlænget rygstykke, huller til tommelfingrene i manchetterne, lynlåse der sikrer god udluftning, kraver og høje halse der tager hensyn til ens yderbeklædning og meget mere.

Vent venligst, mens vi tilføjer din vare(r) til kurven.

Varen er nu lagt i indkøbskurven

0 varer – I alt 0,00 DKK