- Original Vintage & Army Fashion

Brandit Fashion Army Clothing

Brandit Fashion Army Clothing

Merinould

Merinould er naturens eget performance materiale. Det har mange funktionelle egenskaber som gør udendørsaktivitet til en god oplevelse. Det luner - også selvom det er vådt (modsat f.eks. bomuld), det er åndbart og svedtransporterende. Og selv over længere tidsbrug undgås gener fra lugt, da materialet er naturligt bakteriebekæmpende, hvilket også gør at tøjet ikke kræver hyppig vask. Merinould er perfekt på kolde dage, lange ture og i alt slags vejr. Nedenfor har vi samlet hele vores udvalg af produkter af merinould, så du kun behøver lede ét sted!

Viser 1 til 13

13 varer fundet

Viser 1 til 13

13 varer fundet

Mere om merinould

Merinould er fremtidens materiale! Med en kombination af moderne produktionsmetoder og merinould, kan man i dag lave tøj med hidtil uhørt høj komfort, alt imens at man får alle de gode egenskaber fra uld, men altså uden den kradsende fornemmelse. Merinould har man har kendt til i Europa siden 1100-tallet, og har fået sit navn fra de kongelige spanske fåreinspektører ”Merinos”, som sikrede at det spanske merinofår ikke blev smuglet uden for rigets grænser.

Merinould er blevet meget populært som alternativ til syntetisk undertøj, og det ses også i både handsker, hovedbeklædning og sokker. Dette skyldes at det har en række unikke egenskaber. Den væsentligste forskel er materialets evne til at varme. Ulds opbygning gør at det naturligt danner masser af små hulrum, hvori varmen fanges. Modsat f.eks. bomuld, varmer ulden også selvom den er våd. Dette skyldes at uld er hydrofobisk, hvilket vil sige at det flytter fugten fra huden og ud på dets overflade, sådan at fugten lettere kan fordampe. En anden årsag er at uld afgiver varme når det bliver vådt, gennem en exotermisk reaktion. Denne reaktion forsætter til fiberet ikke kan rumme mere væske. Uld egner sig godt til at absorbere væske – det kan rumme hele 30% af dets vægt i vand, uden at føles klam eller fugtig. Syntetisk undertøj er fremragende til at transportere sved. Til gengæld får svedens indhold af salte og olier, hurtigt fiberet til at lugte. Merinould har en naturligt bakteriebekæmpende egenskab som hindrer bakterier i at forplante sig og spredes, og derved undgås gener fra lugt. Tøjet skal blot luftes igennem på en fugtig dag, eller hænge på en bøjle på badeværelset, mens man bader, så er det klar til brug. Derfor er det særligt egnet til lange ture hvor der ikke er jævnlig adgang til vaskefaciliteter.

Prisen er en smule højere end på syntetiske materialer, til gengæld er egenskaberne på mange områder overlegne. Med merinould er du altid klædt ordenligt på!

Vent venligst, mens vi tilføjer din vare(r) til kurven.

Varen er nu lagt i indkøbskurven

0 varer – I alt 0,00 DKK