× WINTER SALE Se tilbud
-

Tæpper - Ægte vintage uldtæpper, army fleecetæpper og poncho liner

Army Star har et godt udvalg af tæpper med diverse kvaliteter. Her er ægte uldtæpper fra forsvaret - de er praktiske både inde og ude. Og, ikke nok med at du kan holde varmen i et uldtæppe, da uld er naturligt flammehæmmende, har du altid et brandtæppe i nærheden hvis uheldet skulle være ude.  Poncho Liner kan bruges som et tæppe, en dyne, en sommersovepose eller som en isolerende inderpose til soveposen. Både poncho liner og fleece er hurtigtørrende, og uld varmer stadig selvom det er vådt. Tæpper er anvendelige hele året rundt og er en god investering.  Gå på opdagelse i vores store udvalg af klassiske army tæpper i uld, eller moderne afslappede fleecetæpper, og hold varmen med Army Star.
30 dages fuld returret
Nem ombytning
Skandinaviens Største Udvalg

Fordele ved et slidstærkt uldtæppe

Der er en grund til, at uldtæpper ofte anvendes i militæret. Du behøver ikke nødvendigvis være sart eller blid ved dit tæppe, da et klassisk outdoor tæppe er designet til at kunne modstå det slid, der naturligt vil opstå med udendørs brug. Vores outdoor army uldtæpper har en høj uldprocent, hvilket gør dem bedre i stand til at holde på varmen samt agere som brandtæppe, hvis der skulle opstå problemer ved lejrbålet.

Et uldtæppe kan i teorien bruges for sig selv til overnatning udendørs, men det giver typisk god mening at kombinere dette med andet udendørsgrej. Det gælder f.eks. soveposer, liggeunderlag, telte m.m., som du også kan finde hos Army Star.

Outdoor tæpper til alle sæsoner
Et kvalitets uldtæppe er utroligt alsidigt, fordi det kan bruges i al slags vejr. Det danske klima kan svinge meget, og selv om foråret og sommeren kan man komme ud for, at det er koldt og fugtigt. Med et solidt tæppe i uld sikrer du dig, at du altid er forberedt på en udendørs overnatning, uanset hvilket tidspunkt på året du måtte have brug for det.

Det samme gælder vejret. En af styrkerne ved uld er netop, at det er et isolerende materiale, som bibeholder sine isolerende kvaliteter selv når det er vådt eller fugtigt. Så selv på regnfyldte nætter kan du regne med, at uldtæppet holder dig varm.

Vi fører også et udvalg af fleecetæpper, som egner sig lige så godt til udendørs brug. Vores army fleecetæpper er nemme at vaske og er hurtige om at tørre, og er en idéel måde at holde varmen på på din altan eller terrasse, hvis vejret ellers er lige køligt nok.

Uldtæpper til indendørs brug
Selvom det klassiske army uldtæppe typisk ser sin brug udendørs, så er tæpperne lige så egnede til at varme op indendørs som udendørs. På kølige vinteraftener kan det være behageligt at rulle sig ind i et dejlig varmt tæppe. Uldtæppet er desuden nemt at vedligeholde, da det ikke absorberer særlig meget lugt fra omgivelserne. Det kan med fordel ventileres ved at lade det hænge udenfor natten over, hvilket betyder, at du sjældent behøver at vaske det.