Boonie- og bøllehatte til mænd i militær look
Med en army boonie hat får du god beskyttelse til de fleste danske vejrforhold. Boonie`n, som mange nok vil genkende som en afart af bøllehatten, er med dens brede skygge ideel til de dage, hvor du opholder dig ude i solens stråler. Her vil den hjælpe med at holde hovedet koldt og huden afskærmet, da den giver skygge til hoved og nakke. Den brede skygge på hatten kan dog også snildt bruges til at holde ansigtet fri for regn, hvis vejret er dårligt.
Den militære boonie hat har en ring på midten af hovedet, hvor soldaterne kunne fæstne vegetation, og derved camouflere sig. Hos Army Star behøver du dog ikke selv at stå for camouflagen, vi har nemlig modeller med klassisk army camouflage til enhver smag, f.eks. vores Rothco U.S. Boonie, ligesom vi har mange flotte ensfarvede modeller.
I dag ses `bøllehatten` både i friluftslivet og det civile, hvor den især udgør et festligt og nyttigt indslag på landets mange festivaler eller campingture. Typisk bruges Boonie`n af voksne, men den er i høj grad også ideel til børn. Især drengebørn synes det er fedt med militært udstyr, og når det samtidig beskytter under leg i solen, så er det bare en ekstra bonus.
Find din helt egen bøllehat til mænd her hos Army Star.
Boonie hattens oprindelse
Boonie hatten blev introduceret til det amerikanske militær under Vietnamkrigen, hvor de typisk var camouflere med leopardprikket mønster eller tigerstriber. Navnet “boonie” er en forkortelse af det engelske udtryk “boondocks”, et lidt negativt ladet ord der bruges til at beskrive områder langt fra civilisation og byer. Vietnamkrigen var ikke første gang militæret brugte en bøllehat som del af deres uniform, men det var første gang hatten fik sit ikoniske navn.
At hatten er opkaldt efter et udtryk for områder langt fra civilisationen passer godt med dens praktiske brug i friluftslivet, hvis du skal ud og vandre i skoven, på stranden eller andetsteds. Men selvom den oprindeligt blev designet og brugt til vandring gennem Vietnams jungler, så passer boonie hatten lige så godt ind i det civile miljø. Her hjælper den med at fuldende et frilufts-look, samtidig med at den er behagelig og komfortabel at have på.